Tónlek står for en bæredygtig udvikling i Norden, for lighed og ligestilling samt for børns og unges ret til at blive hørt og have indflydelse på egen situation.
Holdbar og bæredygtig udvikling
Tónlek arbejder for en holdbar udvikling i Norden. Vores deltagere er jævnt fordelt mellem kvinder og mænd, og er fordomsfri overfor andre kønsidentiteter. Alle religioner og overbevisninger er velkomne. Vi arbejder meget bevist med at inkludere børn med særlige udfordringer, som netop i musikken kan finde et fællesskab og en sammenhørighed med andre børn, på trods af sprogbarrierer og andre forskelle.
Børnene inddrages i beslutningsprocesser vedrørende indhold: repertoire og aktiviteter. Vi støtter deres initiativ, er tydelige i beskrivelsen af hvilke roller de kan have i planlægningsfasen, respektfulde over for deres ideer. Deres engagement er frivilligt. Børnene orienteres om og inddrages i den beskrivelse vi forsøger at lave af orkestrets som samfundsmodel, og børnene er med til at evaluere kurset, både praktisk pædagogisk og emotionelt.
Ligestilling
Ligestilling et italesat princip på Tónlek. Alle er ligestillede uanset køn, seksuel orientering, race, religion eller politisk overbevisning.
Rollemodeller både lærere og ældre elever, er ligeledes jævnt fordelt mellem kønnene, og ligestilling er et princip, som vi arbejder med musikalsk: skiftevis lytte og akkompagnere, skiftevis tage initiativ. Alle uanset alder, instrument, niveau og social position er en del af den fælles lyd, den fælles musik, den fælles fortælling. I musikken ophæves forskellene, alle skal turde satse og fejle, vi skal vise mod for at udtrykke følelser, og det er det musikken handler om. Alle får lov at spille til elevkoncerter, alle er en del af den kreative proces- alle ideer får plads i folkedans, crazy night, elevkoncerter- alle er med i orkesterfælleskabet.
Vi udtrykker ligestilling i vores materiale, vores arbejde, vores samvær og vores evaluering.
Børn- og ungdomsperspektivet
Børn og unge har ret til at blive hørt og have indflydelse på deres egen situation. På Tónlek bliver børnene hørt, både når de spiller, og i dialogen om undervisningen. Før kurset får de mulighed for at få indflydelse på repertoire og aktiviteter. PÅ kurset er der hver dag både individuel undervisning og orkesterspil, hvor lærerne er i konstant dialog med børnene om: hvad er vigtigt? hvad er svært? hvordan kommer vi videre? Det børnene finder vigtigt- det ER vigtigt
I processen om elevkoncerter, folkemusik, individuel øvning og andre fællesaktiviteter, er børnenes initiativ og engagement en vigtig drivkraft. De er med både i planlægning, udførelse og evaluering. Børnene har direkte kontakt, både med lærere, dirigent, projektleder. Hver morgen er der samling, hvor alle kan tale og stille spørgsmål. Både rettigheder, tryghed og medindflydelse formidles klart i vores materiale og i vores approach til børnene.
Om Tónlek
Tónlek er et mødested for unge strygere fra hele Norden, for musikere, pædagoger og musikorganisationer
Historie
Ideen med Tónlek er at skabe et samarbejde mellem deltagerne fra de nordiske lande med musik som et fælles sprog
Tónlektinget
Tónlektinget er forummet for dig som vil have indflydelse på kurset og aktiviteterne. Du tilmelder til Tónlektinget når du tilmelder dig til kurset.